Kroppen – er den vores eget ansvar?!

Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan jeg oplever, at den vestlige kultur bærer præg af en manglende ansvarsbevidsthed for egen krop og velvære. Hvordan er den opstået?

Det er sjovt at tænke på, at når det kommer til hygiejne, så som at vaske hænder, gå i bad, gøre rent og børste tænder, så er det noget af det mest almindelige og tabu ikke at gøre. Et tandtjek hvert halve år er jo også på sin plads, selvom man ikke kan forstå, at det skal være så satans dyrt hver eneste gang, og at man næsten ikke kan se eller mærke forskellen. Men vi gør det og det skal vi jo gøre, ikke sandt?

Men når det kommer til, hvad vi putter i munden, hvor meget vi bevæger os, og kvaliteten af hvordan vi bevæger os, så er det først når vi bliver syge, overvægtige eller har smerter, at vi opsøger hjælp, eller aktivt prøver at gøre noget ved problemet. Når vi søger hjælp, er det jo, desværre, ikke altid fordi vi søger hjælp til selvhjælp. Det er mere et plaster, end en egentlig løsning, og en undskyldning/forklaring på hvorfor at vi har det, som vi har det. Jeg forstår det som en kognitiv disharmoni, hvor vi fortæller os selv, at det ikke er vores egen skyld, at vi bliver fede, syge, oplever smerter, har det skidt, bliver deprimerede osv. Alle disse forskellige tilstande er almindelige og almindeligt accepteret, men det er ikke efter egen opfattelse os selv, der er skyld i det, og det er heller ikke vores ansvar. I stedet er det lægens, psykologens, diætistens, fysioterapeuten, den personlige træner eller statens ansvar hvorvidt vi trives eller ej.

Personligt mener jeg, at staten ikke påtager sig det ansvar, som den burde gøre for korrekt oplysning (se evt. de nye Anders Nedergaards analyse af de nye kostråd her) og forebyggende tiltag. Men i sidste ende er det altid os selv, der efter min mening, har det endegyldige ansvar. Det er jo en selv, der vinder mest ved at være velfungerende og ved at trives – både med sig selv og sine omgivelser. Så hvad er det der gør, at der er sådan en kognitiv disharmoni?

physicalyou

Mit bud er, at en del af grunden er de massive reklamespots, vi bliver bombarderet med fra store selskaber så som Coca Cola og McDonalds. Selvom vi godt ved, at det ikke er sundt at drikke Cola eller spise på Mcdonalds, så gør langt de fleste det en gang imellem, eller hvad der er værre – ofte. Jeg er selv skyldig – velvidende at maden er af meget lav kvalitet eller næsten ikke egnet som menneskelig føde (læs evt. Jamie Olivers kamp mod Mcdonalds her). Men gamle vaner svære at slå ihjel, og jeg husker stadig da min far tog mig med på Mcdonalds, da jeg var helt lille. Derudover er junkfood generelt også billigt, især hvis man sammenligner med økologiske og uforarbejdede fødevarer. Hvorfor sænker eller fjerner vi ikke momsen på disse varer, og derved opfordrer befolkningen til at træffe de rigtige valg? Hvorfor skrives der altid om den nyeste kur, og om hvor lidt man minimum skal bevæge sig om dagen/ugen for at være ”sund”. Hvorfor tales og skrives der ikke om glæden ved at bevæge sig sammen med andre, og følelsen af hele tiden at kunne presse sig selv mere – eller lære at stå på hænder. Hvorfor er fokus ikke på sammenhold, samvær, bevægefrihed og udfordring af sine egne grænser?

Man kan sige meget om crossfittere, og det bliver der ofte også gjort. Selvom der er ting ved crossfit, der kan diskuteres, har de dog fat i noget helt specielt, som jeg ikke synes man ser mange andre steder. Her tænker jeg på sammenhold, kost, sjov, træning med høj intensitet, kontrol af egen krop, bevægelighed, kontinuerlig udfordring af egne evner og barrierer. Når crossfit nævnes i medierne er det sjældent de mange positive sider der er i fokus. I stedet udskældes sporten for skader, paleofanatisme, hjernevask osv. Sporten er ung, og der er mange muligheder for udvikling og forbedringer, men der hersker ingen tvivl for mit vedkommende. Det er en udfordrende og positiv sport at være en del af.

Hvad man finder motiverende og sjovt er forskelligt, og det er efter min mening bare vigtigt at være aktiv. Det handler ikke så meget om nødvendigvis at være den stærkeste eller om at have den laveste fedtprocent, men mere om at være i bevægelse og at være glad for sit liv og de valg man træffer. Det kan være svært at finde ud af, hvilken mad man skal indtage, men hvis man prøver at holde sig til uforarbejdede fødevarer og masser af vand, så er man godt på vej. Hvis man vil søge mere information omkring kost kan man søge her, herher og her.

Håber det har givet stof til eftertanke – og jeg har 2 afsluttende spørgsmål til dig: Tager du ansvar for din krop? Hvornår bevægede du dig sidst for sjov?

Her er en af mine idoler når det kommer til bevægelse, kost og integritet 

Simon Kirkegaard

start now

 

One thought on “Kroppen – er den vores eget ansvar?!

  1. Spot on Simon. Jeg har også brugt eksemplet med tand- og håndhygiejne (eller at man da vedligeholder sin bolig/bil/båd/cykel) som noget selvfølgeligt – så hvorfor ikke kroppen. Jeg må sige, at argumentet ikke altid løfter stemningen ved fx. middagsselvskabet :-/ Noget med min til tider lidt for direkte facon måske …

Leave a Reply